Resuméer af research

Resuméer der stille ændrer hvad en kilde sagde

Den almindelige fejl i et research-resumé er ikke udeladelse, men drift. En rapport siger, at en tendens blev observeret i én region blandt store virksomheder, og resuméet siger, at tendensen finder sted. Tre resuméer senere er et snævert fund blevet til et generelt faktum og citeres i et bestyrelsespapir.

Det garderer vi os imod med henvisninger til siden, ikke bare dokumentet. En læser, der tvivler på en sætning, kan åbne kilden på det rigtige sted i løbet af sekunder. Hvor vi fortolker i stedet for at gengive, står det klart og tydeligt i briefingen, så du altid ved, hvilke udsagn der er kildens, og hvilke der er vores.

Ikke alle kilder fortjener samme vægt

Et peer-reviewet studie af ti tusind personer og en leverandørundersøgelse af to hundrede kunder kan nå modsatte konklusioner. Et resumé, der giver dem hvert sit afsnit, side om side, efterlader læseren med indtryk af, at spørgsmålet er jævnt afvejet, når det ikke er. At veje kilder er arbejdet; at liste dem er det ikke.

Kildetabellen registrerer det, du har brug for til at vurdere hver enkelt: hvem der har produceret den, hvem der har betalt for den, hvornår dataene blev indsamlet, hvor stor stikprøven var, og hvordan metoden holder. Gamle data markeres, for en markedsrapport fra for fire år siden kan beskrive et marked, der ikke findes længere.

Når kilderne reelt er uenige, viser vi uenigheden og den sandsynlige årsag til den, fx forskellige definitioner, populationer eller tidsperioder. Det er ofte den mest nyttige del af briefingen, fordi den fortæller dig, hvad et sikkert svar egentlig ville kræve.